EU og ligestilling

Ligestilling af kvinder og mænd er højt prioriteret i EU. Traktaten peger klart på ligestilling af kvinder og mænd som en af de vigtigste opgaver for EU. I traktaten bliver det understreget, at EU skal indarbejde ligestilling i alle sine politikker og aktiviteter (artikel 2 og 3). Det kaldes kønsmainstreaming.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi er det bedste eksempel på, hvad ligestillingssynspunktet betyder for udformning af politikker. Lige muligheder og beskæftigelse hænger uløseligt sammen og er et spørgsmål om social retfærdighed og fornuftig økonomi.

EU har vedtaget en række direktiver for at fremme ligeløn og ligestilling i arbejdslivet:

  • Ligelønsdirektivet (direktiv 75/117/EØF)
  • Ligebehandlingsdirektivet (direktiv 76/207/EØF, som blev ændret med direktiv 2002/73/EF)
  • Ligebehandlingsdirektivet om erhvervstilknyttede pensionsordninger (direktiv 86/378/EØF, som blev ændret ved direktiv 96/97/EF)
  • Graviditetsdirektivet (direktiv 92/85/EØF)
  • Direktivet om bevisbyrde i sager om forskelsbehandling pga. køn (direktiv 97/80/EF)

EU’s direktiver gælder i hele EU. Der er krav om at hvert land bagefter skal omsætte reglerne til national ret. I Danmark sker det ved lov eller ved kollektiv overenskomst. En række love om ligestilling bygger på EU’s direktiver. Det er også set, at Danmark har måttet tilpasse dansk ret og lovgivning efter afgørelser fra EF-domstolen.

For at gøre EU's lovgivning om ligestilling mere overskuelig og klar, har EU vedtaget at samle EU-reglerne om kønslige­stilling i ét direktiv:

  • Det omarbejdede direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (direktiv 2006/54/EF)