Her og nu løsninger og bedre samarbejde

”Beredskabsstyrelsen er hurtig til at løse problemer, der opstår hen ad vejen. Således er man meget pragmatisk indstillet i forhold til at indrette bederum for etniske minoriteter, hvis det efterspørges. Ligeledes udleveres også specielt tøj til kvinder. Vi løser problemerne, når de kommer, uden at der skal et direktiv ud af det.”

  • Beredskabsstyrelsen
  • Chefkonsulent Court Møller
  • Personalekonsulent Lone Konnerup
  • Personalechef Tine Overbye.

Introduktion til virksomheden

Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af den civile sektors beredskab. Styrelsen hører under Forsvarsministeriet og består af en tilsyns- og rådgivningsafdeling, en operativ afdeling, en administrativ afdeling og et direktionssekretariat. Styrelsens centrale del er placeret i Birkerød. Herudover er der ni decentrale afdelinger - fem beredskabscentre, tre skoler og et frivilligcenter. Som en del af det operative beredskab opretholder styrelsen også et kemisk og et nukleart beredskab. Der er ca. 600 ansatte i Beredskabsstyrelsen.

Fakta:

  • Antal medarbejdere i alt: 611
  • Procentfordeling: 67,3 % mænd, 32,7 % kvinder
  • Herunder uniformerede medarbejdere i alt: 251
  • Procentfordeling: 93,3 % mænd, 6,7 % kvinder
  • Antal værnepligtige i alt: 750
  • Heraf antal kvinder på værnepligtslignende forhold 38 (5 %)
  • Kønsfordeling ift. nedsat arbejdstid (alle):
  • 22 % af de kvindelige ansatte arbejder på nedsat tid.
  • 2 % af de mandlige ansatte arbejder på nedsat tid.
  • Kønsfordeling ift. ledelsesniveau (alle)
  • 14 % kvindelige ledere
  • Kønsfordeling ift. ledelsesniveau (uniformerede)
  • 4 % kvindelige ledere

Diversitet

I Beredskabsstyrelsen er der fokus på mangfoldighed på arbejdspladsen. En blanding af mænd og kvinder, etniske og danske giver et bedre arbejdsmiljø. Der kan således ses en klar tendens til, at værnepligtige hold, hvor der er både mænd og kvinder, opnår bedre resultater end der, hvor der ikke er repræsentation af begge køn. Tine Overbye fortæller, ”at der bliver samarbejdet på en anden måde, og de har forskellige kompetencer, som de bidrager med. Kvinder får de mænd med, som ikke rigtig gider og de får løftet stemningen. Dermed er omgangstonen også blevet bedre.”

Selvom det kan være vanskeligt at måle, om styrelsen er blevet bedre til at udføre sine missioner, efter de er begyndt at fokusere mere på mangfoldighed, er der generelt en fornemmelse af, at det er et positivt aspekt.

At der er sket en del ændringer i forhold til kvinder og værnepligt understreges meget klart af Tine Overbye, som har været en del af Beredskabsstyrelsen i mange år, og dermed har set forandringerne på nært hold, ”De forhold, vi har fået nu, med kvindelig værneret har været helt fantastisk positivt. I gamle dage da jeg startede, var det på nåde, og kun efter optagelsesprøver, at man kunne komme ind. Jeg glæder mig meget over, at den ændring kom, for nu kan enhver kvinde, der kommer igennem sessionen sige, at de gerne vil aftjene deres værnepligt hos os”.

”at der bliver samarbejdet på en anden måde, og de har forskellige kompetencer, som de bidrager med. Kvinderne får også de mænd med, som ikke rigtig gider. De får løftet stemningen. Omgangstonen er også blevet bedre.”

Rammer/strategi

I Beredskabsstyrelsen vil man gerne behandle personer ud fra en strategi om individuel behandling, det skal ikke handle om positiv særbehandling. I forhold til rekruttering af personer til nye stillinger, så er det ifølge Court Møller vigtigt og i fokus, at man ikke blot vælger en person, der umiddelbart opfylder de eksisterende krav. Man skal også huske på at sammensætte grupper ud fra køn og etnicitet.

I Beredskabsstyrelsen har man længe haft fokus på flere kvindelige ledere. Ligeledes har man udarbejdet en kulturanalyse, hvor udgangspunktet var fokus på etnicitet, og der ses en række ligheder mellem de to målgrupper, som Lone Konnerup udtaler så er ”det den samme systematik at få kvinder og etniske personer ind i ledelsen”.

For Beredskabsstyrelsen handler det om at tackle problemer, når de opstår og undgå, at der bliver gjort en større sag ud af det. Eksempelvis hvis der er behov for noget andet undertøj til kvinderne, eller der er personer med særlige krav til maden. ”Så løser vi bare det problem, uden at der skal et direktiv ud af det” fortæller Court Møller.

På barselsområdet prøver Beredskabsstyrelsen at gøre, hvad de kan inden for de eksisterende regler, eksempelvis med fleksible arbejdstider, hjemmedage og rotation mellem arbejdsfunktioner. Men alligevel oplever Beredskabsstyrelsen, at medarbejderne vælger meget traditionelt og kønsspecifikt i forhold til barsel. Det er oftest kvinderne, som tager en anden stilling eller en deltidsstilling for dermed at være mere sammen med børnene. ”De stopper selv op, selv om vi opfordrer til at komme videre i karrieren” forklarer Tine Overbye. Selv om man i styrelsen ser sig selv som en familievenlig arbejdsplads, er det dog stadig svært at være mor og samtidig gøre karriere, ”det gælder de fleste steder, at hvis man går tidligt, så bliver man ikke chef, det kræver en mentalitetsændring i samfundet” udtaler Lone Konnerup.

Tine Overbye mener, at helt konkrete resultatkrav i forhold til ligestilling virkelig vil hjælpe til at skabe resultater. Man kunne eksempelvis give point for 20 % kvinder i topledelsen. Det kan være svært at forholde sig til kvalitative målsætninger, det er nemmere at forholde sig til kvantitative tal. Court Møller supplerer, ”når vi har måltal, så virker det. Vi arbejder helt bevidst med problematikken, fordi vi stilles til ansvar med sådan nogle tal. Kvantitative tal i stedet for kvalitative målsætninger.”

I forhold til værnepligtige forældre, der bliver indkaldt, er der tradition for, at man i Beredskabsstyrelsen er fleksible til at flytte en indkaldelse eller flytte stedet, så det passer bedst til den enkelte forsørgers behov. Da kvinderne ikke i samme forstand som mændene er værnepligtige, gælder der andre regler for deres vedkommende. De kan i princippet afbryde samarbejdet, når de ønsker, men i Styrelsen er man opmærksomme på, at dette ikke indebærer, at kvinderne dermed fratages muligheder. ”Vores holdning er, at vi gerne vil behandle alle som ligeværdige ansatte, også de værnepligtige, men det kan godt være, at vi ikke er nået dertil endnu på alle fronter” udtaler Tine Overbye.

Branding/rekruttering

”Vi vil meget nødigt gå glip af 50 % af det potentiale, der er, fordi vi jo har brug for dygtige medarbejdere, og hvis vi på forhånd afskærer kvinderne altså 50 % af befolkningen, så har vi tabt rigtig meget” udtaler Tine Overbye.

Beredskabsstyrelsen har med kampagnen ’vi rykker’ haft fokus på mangfoldighed. Det er specielt inden for de sidste 2-3 år, at fokus især er blevet rettet mod kvinder og indvandrere, og materialet er derfor blevet bygget op, så det henvender sig til de grupper. 

Styrelsen brander sig meget ude på de store uddannelsesmesser. Her er det egne værnepligtige, der fortæller om mulighederne inden for Beredskabsstyrelsen. Der er både kvindelige og etniske værnepligtige repræsenteret på messerne for at synliggøre mangfoldigheden. I Beredskabsstyrelsen ser man det som en fordel, at det er værnepligtige, der ude på messerne tegner billedet af, hvad Beredskabsstyrelsen er. ”De kan kommunikere i øjenhøjde i forhold til i gamle dage, hvor der stod en gråhåret hverveofficer, så har det en helt anden effekt, at de er jævnaldrende. For få år siden var der ikke mange kvindelige værnepligtige, men den målrettede kommunikation har betydet, at der nu er mange kvindelige værnepligtige”.

Det fremstår eksempelvis også udtrykkeligt i stillingsannoncerne, at der søges meget bredt, herunder forskellig seksuel orientering. Styrelsen er et af de få steder, hvor det eksplicit formuleres, og det sker i samarbejde med medarbejderne.

Interne muligheder

I Beredskabscentrene hvor de værnepligtige uddannes, består en del af uddannelsen af indlæg og foredrag, hvor der informeres om hvilke muligheder, der er for at gøre karriere og blive mellemleder for såvel mænd som kvinder

Det handler om at bryde mønstre, så man ikke bare ansætter personer. der ligner en selv, men i stedet bruger objektive kriterier, som det er planen for fremtiden. Beredskabsstyrelsen har for sine kvindelige værnepligtige sikret sig, at de har en kvindelig mellemleder, de kan rette henvendelse til, hvis de har behov for det. Længere oppe i systemet er det sat mere i system, og der får enkelte en decideret mentor. Det er dog ikke nødvendigvis en kvindelig mentor.

Læs mere ...